Cornetino DE 421000231309

Avler: Schmidt Hartwig Prof.Dr.,Borsfleth
Ejer: Holsteiner Verband, Elmshorn
Født: 2009 Farve: Mørke Brun Stang 166 Stamm. 104a

Cornet Obolensky Clinton Corrado I Cor de la Bryere
Soleil
Urte Masetto
Ohara
Rabanna van Costerveld Heartbreaker Nimmerdor
Bacarole
Holivea van Costerveld Randel Z
Gudula O
Valentina xx C-Indocro Capitol I Capitano
Folia
Vanessa VII Caletto II
Orgesch
Thyra Landgraf I Ladykiller xx
Warthburg
Odetta Ronald
Ibylle

Gennem flere årtier har prof. Dr. Hartwig Schmidt beskæftiget sig med konsekvent avl af holstenske springheste, og derfor har han skabt sig et fundament af en af de bedste hoppefamilier i landet. Efterfølgende har han målrettet benyttet sig af hingste med stort springpotentiale.
Resultater af dette avlsprincip er bl.a. Corradina, Corland, Sunstone Laurin og også Cornetino.. Man lægger især mærke til denne storrammede hingst pga. hans noble eksteriør og maskuline udtryk, hans opmærksomhed og gode ryg. Hans kvalitet ved spring afspejler afstamningen og her gør specielt hans enorme kapacitet stort indtryk.
Efter kåringen og aflæggelse af 30-dagesprøven blev Cornetino indsat i avlen som 3-årig. Derefter fulgte en sportslig uddannelse, og allerede som 5-årig opnåede han flere høje placeringer i springstævner i klasse M*. I den forgangne sæson videreudviklede han sig og opnåede mange gode placeringer op til klasse M med sin rytter Maximilian Gräfe.
Dette par gennemførte også deres første internationale stævner med stor succes. I Cornetinos meget målrettede avlshistorik finder vi faderen Cornet Obolensky, der p.t. er en af de mest succesfulde repræsentanter for Corrado-linjen. Morfaderen C-Indoctro er en af de bedste Capitol I-efterkommere, som især har gjort sig gældende i den hollandske avl. Endvidere finder vi som mormors far hingsten Landgraf, som i flere år havde det mest vindende afkom i Tyskland.
Længere ude i stamtavlen er Ronald og Moltke, som i Holsten begge er kendt som avlsgaranter for springkapacitet og vilje til at yde. Som 5. led i Cornetinos stamtavle på mødrene side er hoppen Retina, derbyvinder med rytteren Fritz Thiedemann og en af de mest værdifulde linjegrundlæggere indenfor den holstenske avl.
Stammen 104A har i flere generationer været en af de mest succesfulde hoppestammer i Holsten, både i avl og sport. Hingste som Capitano, Carneval, Caretano og Contendro I samt Corradina, Athletico og Corland er blot nogle af repræsentanterne for denne linje.

Passende hopper:
Cornetinos styrker er fremfor alt hans usædvanligt interessante afstamning og hans fremragende springkapacitet, hvilket man bør tage højde for ved hoppevalg. Derudover er det anbefalelsesværdigt, at de hopper, der holdes til ham, har en god og lukket overlinje og god bevægelse i trav.


Bedækningspris:
For medlemmer af Holsteiner Verband kr.: 2.820,- ved bedækning + kr.: 1.880,- ved drægtighed + kr.: 750,- ved foling.
Ikke medlemmer kr.: 2.820,- ved bedækning + kr.: 4.120,- ved drægtighed
+ inseminering

Inseminering hos:
Anders Bak, Aabenraavej 185, 6360 Tinglev
Tlf.: 0045 40544052 fra kl.18.00 til kl.19.00
Sæd bestilles hos Egon Jessen 0045 40459556, dagen inden levering inden kl. 8.30